Kunstneren bag skulpturen, Jørgen Meier-Larsen, citerer Snorre Sturlasson: "Bauta rejses over den, der har mands kraft" og dermed blev der sat "Bauta" for de tre kommuner, der blev til en kommune efter sammenlægningen i 2007, nemlig Bogense, Otterup og Søndersø. Otterup Kommunes våben havde indtil da været tre popler, så de tre sten fra Halmstad i Sverige symboliserede fint sammenlægningen.
Der er henvisninger til flere af Jørgen Meier-Larsens værker på arkiv.dk.
Billederne er taget i sommeren 2018. En ekstrem varm og tør sommer. Det ses især på de græsbevoksede arealer, men i denne sammenhæng forstærkes indtrykket af den uforgængelige sten mod det afsvedne græs.
Der er Copyright på stort set al materiale på denne hjemmeside. Kontakt mig, hvis du vil bruge materiale herfra.