3700 Rønne

Tak til Leif Kjærgaard for lån af  foto

Rundkørslen her skal nævnes som et eksempel på, hvor følelsesbetonet det kan være, når en rundkørsel skal udsmykkes.


En af tre rundkørsler i Rønne, som skulle udsmykkes med midler fra Brdr. Larsens Legat, er denne på Vibegårds Runddel. Kunstnerduoen Randi og Katrine  fik til opgave at lave en model af en rundkirke, der blev sat op i eftersommeren 2018. Inden den nye dekoration kunne sættes op, skulle det smukke lindetræ i midten fældes og det medførte protester fra de lokale, der næsten

udviklede sig til en folkeopstand.  Man valgte at fælde træet i nattens mulm og mørke for at undgå endnu mere ballade. Nu står rundkirken der og har fået øgenavnet Smølfehuset. Du kan læse mere om den rasende debat på dr.dk.


Det har sikkert ikke været særlig morsomt for de to kunstnere uforskyldt at blive kastet ud i al den ballade og man bør se nogle af deres andre udsmykninger som for eksempel denne fine kogleinspirerede Pinecone Pavillon på Ordrupgaard.