7100 Vejle

Midt i den smukke Vejle Ådal ligger denne rundkørsel, hvor man har lavet en noget alternativ gennemkørsel. Hvis man kører mod øst, behøver man ikke at køre ind i rundkørslen, men kan fortsætte lige igennem i det spor, der ligger ud mod ådalen. Hvis man kører mod vest og skal til højre kører man ind i det spor, der gennem egen vognbane fører mod nord.

Når man kommer kørende, lægger man måske ikke mærke til den helt unikke og smukke natur. Det kan der rådes bod på, da der er et fint stisystem i hele området. Det kan anbefales at søge på nettet, men her er et par forslag til nogle fine vandre- eller cykelture. Grejsdalstien, Bindeballe, Vejle Ådal.